Trelleborg fyr er bygget i 1930. Det var det første svenske sænkekassefyr. Kassunfyr kalder man dem i Sverige. Enkelt sagt bliver en betonkasse af passende dybte støbt på land hvorefter den bliver bugseret ud på plads hvor den bliver sænket og fyldt med sten eller sand så den danner fundament for fyret.
De bundfaste fyr udviklede sig hurtigt og afløste efterhånden de dyre fyrskibe. Man udviklede kassunfyrene så de blev bygget med to kasser inden i hinanden. Ude på plads blev den inderste kasse hævet i takt med opfyldningen af den yderste kasse. På den måde kunne man bygge en del af fyret færdigt på land og hæve det som et teleskop når fyret lå på plads. Alene i de Sydsvenske farvande er der over 30 sådanne fuldautomatiske kassunfyr. De fleste med en diseldrevet generator til elforsyning. På det sidste eksperimenterer man også med solcelledrift.