Den sandede halvø Skallingen sydøst for Blåvandshuk skulle umiddelbart synes et velegnet sted for placering af en fyr. Indsejlingen til Esbjerg gennem Grådyb er lumsk og farlig på grund af sandbanker. I 1903 byggede man et muret tårn med en flammehøjde på 55 m. Glæden skulle dog vare kort for allerede i 1909 begyndte havet at underminere tårnet så man i 1911 måtte bortsprænge det
Problemet skulle løses , for det er svært at bygge på sandbund. Man valgte i 1910 en jernkonstruktion til det nye Skallingen fyr. Det er mit indtryk at man har skævet lidt til det svenske Heidenstamm fyr som i 1904 blev anvendt til Sandhammeren fyr. Fordelen er en meget let konstruktion med en vægtfordeling over et større areal. Som det fremgår af billederne var dette heller ikke den ideelle løsning og i 1966 fjernede man de sidste rester af Skallingen fyr.