At bygge tunge fyrtårne på løs sandbund var ikke nogen nem opgave i 1800 tallet. Man magtede ikke at pilotere så dybt at tårnet var stabilt overfor havets og stormenes rasen.
Gustaf von Heidenstam, overingeniør i det svenske fyrvæsen fandt på råd. Han skruede lange pæle ned i sandet og boltede en meget let tårn-konstruktion fast på pælene. Tårnet havde stor diameter på det nederste stykke således at vægten blev fordelt over et større areal. I 1859 blev der rejst to af Heidenstams fyr på Gotska Sandön hvorefter blev der bevilget penge til flere fyr.
I 1862 byggede man to fyr på Sandhammeren i det sydøstlige Sverige, to for at undgå forveksling med Hammeren fyr på Bornholm. Det ene fyr er senere nedlagt og flyttet i takt med fyrenes tekniske udvikling. Senere er der bygget flere Heidenstam fyr i Sverige bl.a. Högby og Kappelludden fyr på Öland.
Sandhammeren fyr er 29,5 m. højt og har fyrkarakteren Fl. W. 5s Læs mere om Heidenstamfyr HER